Det kan du gøre, hvis internettet driller

Der findes næsten ikke noget mere irriterende, end når internettet driller, hvilket selvfølgelig ofte sker, når man har akut brug for det. Vi har sikkert alle sammen prøvet det der med, at man eksempelvis sidder og skriver en vigtig mail, og så går internettet pludselig fuldstændig i stå. Det kan også ske mange gange i løbet af en arbejdsdag, hvor internettet er nødvendigt, for at man kan fuldføre sit job. Det er super træls, og sådan noget skal altså bare virke. Heldigvis er der nogle forskellige ting, du kan gøre, hvis du oplever, at dit internet driller. Hvis det netop er tilfældet, skal du læse med her, hvor du får nogle gode råd til, hvad du kan gøre, næste gang internettet går i stå.

Flyt routeren, eller skift dens kanal

Hvis du sidder derhjemme og surfer på internettet eller er i gang med at skrive en vigtig mail på arbejdet, og internettet pludselig går i stå, kan der være mange årsager til det. Derfor er der også mange ting, du kan prøve af, inden du ringer efter hjælp. Du kan eksempelvis prøve at flytte din router, hvis du benytter dig af trådløst internet. Det handler nemlig ofte om at placere routeren det mest optimale sted, så du nemt kan nå dens forbindelse fra din computer. Man plejer at sige, at et centralt sted vil være at foretrække, og ellers bør du placere den tættest muligt på der, hvor du plejer at benytte dig af internettet. Derudover kan du også prøve at skifte kanal på routeren. Hvis man bor i et lejlighedskompleks, kan der nemlig være mange trådløse internet inden for rækkevidde, som kører på forskellige kanaler. Her er det med at finde den kanal, som de færreste i lejlighedskomplekset benytter sig af, så der på den måde er bedre plads til din forbindelse.

Skift routeren ud

Selvom man skulle tro, at kvaliteten på internettet er den samme, så gælder det ikke helt for routeren. Det kan nemlig være meget forskelligt fra router til router, hvordan kvaliteten er, og hvis dit internet bliver ved med at drille, bør du måske overveje at skifte din router ud. Du behøver altså ikke nødvendigvis at nøjes med den router, du har modtaget af din internetudbyder – derimod findes der mange forskellige modeller. Tag et kig på markedet og find den bedste router, så du kan komme i gang med at bruge dit internet optimalt. Det vil gøre din hverdag meget nemmere, og så er livet simpelthen bare for kort til langsomt internet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Løs : *
14 × 27 =