Kan man selv redde en væskeskade i computeren?

Har du lige spildt vand eller cola i din computer, så læs med her

Det er skønt at kunne have sin bærbare pc eller mac med sig rundt og arbejde – ikke mindst kan man udnytte det gode sommervejr ved at sætte sig på en café med en kold cola! Men uheldet kan ske på et splitsekund – en barnevogn svinger ved et uheld ind i én af stolene ved bordet og med et ryk er din kaffe, danskvand eller cola væltet.

Lige ned i dit tastatur.

Hvad gør du?

  1. Sluk for computeren med det samme! Gem gerne det arbejde, du var i gang med, men reagerer mus eller tastatur ikke umiddelbart, så skynd dig bare at slukke for strømmen. Tag også opladeren ud af computer samt stikkontakt.
  2. Tør det værste væske op og opbevar gerne den bærbære med bunden opad, så væske kan dryppe ud. Læg en tør klud eller viskestykke mellem skærm og tastatur.
  3. Hvis du har mulighed for det, skal du herefter fjerne batteriet. Mange nyere modeller af Macbook har ikke mulighed for dette, så det kan være en god ting at orientere sig om på forhånd samt eventuelt investere i et iFixit kit, som kan åbne alt op fra Apple uanset årgang. Dette anbefales dog kun med teknisk erfaring.
  4. Nu tænker du sikkert at næste step er at smide det ned i en papkasse med Ris? – Det er blot en myte og hjælper ikke særlig meget på hvad der sker indvendigt. Er der tale om en drikkelse som indeholder sukker, så er løbet typisk kørt for det hardware det har været i kontakt med. Men det bedste du kan gøre er at holde den ligge med åben skærm og keyboard ned mod bordet, så bagsiden vender opad. På den måde tørrer den og du kan være heldig at være sluppet med skrækken. Det er vigtigt at man lader den ligge i minimum 24 timer, et sted med enten sollys eller god ventilation.

Herefter skal du tage det svære valg: Skal du få en professionel til at se på den ærgerlige væskeskade i din computer eller stoler du på, at maskinen ikke fik så meget væske til at begynde med, og at du fik det meste tørret op med det samme?

Hvis det blot er vand, du har spildt, er risikoen selvsagt mindre for kortslutning og varig skade, end den er ved væskeskade med syreholdige og/eller klistrede væsker som cola og kaffe.

Det er ekstremt svært at vurdere om væsken er fordampet, da undersiden af tastaturet og ikke mindst det labyrintiske indre i computeren kan gemme på selv mindre dråber i månedsvis. Da nyere bærbare ofte ikke så nemt kan skilles ad af knap så computer-fikse privatpersoner, anbefales det generelt at tage computeren til professionel reparatør. Du skal af med et større eller mindre beløb, men det er det værd, hvis du risikerer at computeren brænder sammen – enten ved første opstart efter væskeskaden eller pludselig, efter to uger uden problemer. Tjek derfor altid dine muligheder for at tage et mindre, billigt lån, hvis uheldet er ude.

Hvis du vælger den mere risikable tilgang, så vent altid 2-3 dage (og gerne længere!), inden du prøver at sætte laderen til, og herefter starte computeren op. Hvis computeren opfører sig anderledes end normalt efter væskeskade, skal du selvfølgelig straks slukke den – og så er der ingen vej uden om at opsøge en reparatør, der kan rense væsken ordentlig ud og eventuelt udbedre andre skader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Solve : *
11 × 23 =